Kri-stense jul 2013

 





 

Jule Kringle:                                                 
50 g gær
2 spsk. lunkent vand
2 æg
50 g sukker
1 knsp. salt
200 g smør
350 g hvedemel
1 tsk. kardemomme

 Fyld til din kringle:
100 g rørsukker
100 g smør
100 g marcipan skåret i små terninger
 
Kringle - sådan gør du:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt æg, sukker og salt, og rør godt. Smelt smørret; kom det i dejen, og rør godt. Bland mel og kardemomme, og ælt det i kringle dejen, til den er let og smidig. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45 minutter. Lav imens fyldet til din kringle - rør sukker, smør og marcipan sammen til en remonce.
Ælt dejen igennem, og rul den ud til 20 x 45 cm på et mel-drysset bord. Løft dejen over på en bageplade med bagepapir. Fordel remoncen i en aflang bane i midten af dejen, drys med rosiner efter behov og brunkagekrydderi så kringlen får smagen af jul….
Fold siderne af dejen ind mod midten - lad dem komme helt ind over hinanden. Lad din kringle efterhæve et lunt sted i 30 minutter.
Sidste skridt inden din kringle skal i ovnen er at pensle med æg og drysse hasselnødder og sukker over. Bag din kringle i en 220° varm ovn i 12-15 minutter.
Pynt til din kringle: 1 sammenpisket æg, 50 g hasselnøddeflager, 4 spsk. perle sukker
 



Specier med pistacie nødder

Dej:
200 g blødt smør                                                     
50 g usaltede pistaciekerner
225 g hvedemel
100 g flormelis
½ tsk. stødt ingefær
Ca. 100 g sukker til at trille i
 
Hak pistaciekernerne meget fint og ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Form dejen til tre pølser, der er 3 cm i diameter, og rul disse i sukker. Stil sukkerpølserne i køleskabet i mindst 1 time.
Forvarm ovnen til 180 grader. Tag pølsene ud og skær dem i ca. 8 cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 8-10 min. eller til de er let gyldne.
Tag småkagerne ud og lad dem køle af på en bagerist. Opbevar dem i en dåse med tætsluttet låg.
Man kan sagtens bruge andre forskellige nødder eller en god mørk chokolade i stedet pistaciekernerne.
 
Hvid chokoladekonfekt med lemon smag
50-75 g cornflakes
50-75g groft hakkede mandler
1 glas hvid chokolade fondue med lemon fra Nicolas Vahe (200 g) (Kan købes i webshoppen).
Bland cornflakes og mandler med den smeltede chokolade, og put derefter en skefuld i hver form.
Du kan sagtes bruge en mørk chokolade eller anden chokolade.