Æbleskiver med æbler og chokolade













































 

 

 

Æbleskiver:                                                 

  • 5 dl hvedemel

  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 1 ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. natron
  • 1 knivspids bagepulver
  • 3 æg
  • 4 1/2 dl kærnemælk
  • 3 spsk. god rapsolie
  • ½ vaniljestang, kornene heraf
  • Smør til at stege æbleskiverne i
  • Tilbehør: flormelis, syltetøj eller æblesmør.

Vejledning:
Bland alle de tørre ingredienser i en skål; mel, salt, sukker, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver, natron og revet citronskal. Skil æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og rapsolie, og rør det i de tørre ingredienser. Lad dejen hvile i en  halv times tid i køleskabet.
Når dejen har hvilet i en halv tid, så piskes æggehviderne, og vendes i dejen.
Ca. 2 dl af dejen kommes i en sprøjtepose med stor tyl, lige som man bruger til glasur, frosting eller lign.
Opvarm æbleskivepanden, og kom lidt smør i hvert hul. Fyld hullerne trekvart op med dej. Vend æbleskiverne en halv omgang, når de begynder at stivne og hæve i kanterne. Brug evt en strikkepind eller en kødnål. Når de er vendt den halve omgang, giver et hul i æbleskiven plads til at man lige kan sprøjte lidt mere dej ind i æbleskiven, før den vendes helt rundt. På denne måde får man de fineste runde og fyldige æbleskiver.
 
Lidt af det gode:
Der tilsættes i dejen et madæble i små tern, og når dejen er kommet i hullerne, dumpes et lille stykke god mørk chokolade i hvert hul, og som dækkes med dejen.
 



Æblesmør med krydderi
Denne opskrift dufter skønt af jul - kan anbefales på brød af enhver art - også ristet.
 
Opskrift:
½ kg madæbler
½ dl vand
5 hele nelliker
3 hele stjerneanis
2 hele kanelstænger
125g brun sukker
1 tsk. Vanillesukker.
 
Æblerne skrælles og skæres i stykker. I gryden med æbler, vand og krydderier og kog op. Lad det småkoge under låg ca. 25 min., så æblerne er godt udkogte.
Tilsæt sukker og kog igen ca. 25 min. Fisk krydderierne op med en ske og hæld din æblesmør på rene glas.
 
NB: Måske skal din smør koge lidt længere tid, eller du har lyst til at tilsætte mere krydderi og sukker… det bestemmer kokken.
 
God fornøjelse